Udlejningsregler / medlemskab
Læs mere om vores ventelister her.
Vi får indimellem henvendelse fra ansøgere, som ikke kan forstå, at de endnu ikke er blevet tilbudt en bolig, eller at de er rykket længere ned på ventelisten, end da de sidste gang undersøgte det. De lovbestemte anvisningsregler, som gælder for almene boliger, er indviklede, men systemet er fastlagt på denne måde, for at ventelisterne skal være så retfærdige som muligt, både for de som allerede bor i boligorganisationen, og for dem, der kommer udefra.
Den INTERNE venteliste fungerer på følgende måde:
- Prioritet
Har ansøgere, der søger en anden bolig i den afdeling, hvor de allerede bor.
- Prioritet
Har ansøgere, der i forvejen bor i VAB, men som gerne vil have en bolig i en anden af vore afdelinger.
- Prioritet
Har ansøgere, der ikke bor i VAB.
Pr. 01.07.2019 kom der en ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger som kører parallelt med de eksisterende udlejningsregler, hvor hver anden ledig bolig i en afdeling tilbydes ansøger på den eksterne venteliste.
Læs den nye bekendtgørelse her.
Den EKSTERNE venteliste fungere på følgende måde:
- Prioritet
Har ansøgere med størst anciennitet - altså dem der har været medlem i længst tid. Det vil sige, at de bolighavende medlemmer ingen fortrinsret har.
Ovenstående regler kan dog fraviges, hvis der er indgået en fleksibel udlejningsaftale, der helt eller delvist tilsidesætter oprykningsventelisten samt kommunal anvisning.
Kommunal anvisning af boliger
I langt de fleste kommuner er der jf. gældende lovregler, indgået aftale med de lokale boligorganisationer. Aftalen går ud på, at kommunerne får lov til at råde over et antal ledige boliger til løsning af akutte boligsociale problemer. Haderslev Kommune har fx anvisningsretten til hver 4. ledig bolig i hver afdeling.
Svar på boligtilbud
Du skal svare skriftligt på vores boligtilbud.
Det kan du gøre ved at besvare den mail, vi har sendt til dig i forbindelse med boligtilbuddet.
Eller du kan logge ind på vores hjemmeside med din e-mail og adgangskode og svare på tilbuddet derinde.
Du kan også printe svarblanketten og aflevere den på vores kontor eller i vores postkasse.
Dit svar er bindende, også selv om svarfristen ikke er udløbet.
Medlemsnummer ved dødsfald
Hvis indehaveren af et medlemsnummer dør, bortfalder nummeret som hovedregel, og det kan ikke tildeles andre personer. Men har afdøde en ægtefælle, en registreret partner eller en hermed sidestillet person, kan den pågældende arve nummeret i henhold til udlejningsbekendtgørelsens §33, stk. 1 - kopi af skifteretsattest skal indsendes til VAB’ administration.